Fakta om koret

Koret er organiseret som en forening med en bestyrelse som ledelse. Undervisningen på øveaftener organiseres og betales efter aftenskoleprincippet.

Korøvelse:
Vi øver hver tirsdag kl. 19.00 – 21.30.
Vi opfordrer vores medlemmer til at prioritere alle øveaftener, da det kun er ved stabilt fremmøde at koret bliver bedre. Så snart nye medlemmer føler sig rustet til det, sætter vi stor pris på stabil deltagelse ved korets koncerter og arrangementer.
Vi lægger stor vægt på en meget afslappet og hyggelig atmosfære til vores optagelsesprøver og vores øveaftener.
Vi glæder os alle sammen utrolig meget til at synge sammen med dig, og du vil fra starten blive tilbudt en mentor fra din stemmegruppe ved din side, så du vil få det maksimale ud af at være med.

Musikalsk ledelse:
Korleder

  • Claus Christensen – kendt fra Dansk Melodi Grand Prix 09 med melodien Big Bang Baby

som

assisteres af

  • Miss Nellie Ettison – kendt fra The Antonelli Orchestra i Vild med dans og TV2s “Så det synger”

og akkompagneres af pianist-ekvibrilisten

  • Mikael Nordmark

Kontingent:
Kontingentet for første halvår 2012 udgør 900,00 DKK.
Nye medlemmer kan deltage et par gange inden de beslutter sig for endelig deltagelse.
Alle medlemmer har sidste indbetalingsfrist den 3. øvegang den 21.01.2011. De nye medlemmer dog den 30. janaur 2012.
Medlemmerne opnår en rabat på 100,00 DKK ved rettidig indbetaling.

Alle nye medlemmer skal altså indbetale 800,00 kr. på korets bankkonto senest den 3. koraften i semesteret – den 30.01.2011.  
Kontoen fremgår på medlemssiden.

Intranet:
Koret har en intern medlemsside, der er omdrejningspunkt for korets aktiviteter. Her kan medlemmerne læse om kommende arrangementer, gudstjenester og koncerter, orientere sig i.f.t. aktuelt repertoire, udprinte sangrepertoire, se fotos af det aktive medlemsgalleri, forskellige events, tidligere koncerter, downloade nogle af korets sange i bl.a. MP3 og meget, meget mere. Du modtager password til medlemssiden samme dag du optages i koret.

Efter semesterets 3. øvegang, og når kontingentet er modtaget, får du tilsendt et nyt password, så du fortsat kan komme ind på korets medlemsside (modtages per mail og betragtes som kvittering for betalt kontingent).

Repertoire:
Vi lærer hele repertoiret udenad og bruger ikke noder i koret. Der er mulighed for at downloade det meste af musikken fra de forskellige stemmegrupper, så vi kan øve hjemme og blive bedre. Vi bruger masser af teknik og der er mulighed for særskilt stemmetræning efter individuelt behov mod ekstra betaling.

Korets udvikling og fremtidsplaner:
Koret er i fortsat rivende udvikling, så vi blander det seriøse med det sjove. Vi har i efteråret 2009 udgivet en CD-single med 3 numre og fortsætter med indstudering og indspilninger til en CD-standard. Musikken er komponeret af korets dirigenter og pianist.


Der er lukket for kommentarer.