Sara Broberg Jönsson. Chefdirigent og sanger.
Sara Broberg er en kendt og respekteret sanger i det danske musikmiljø. Hun er forsanger i bandet The Billy Surfs, og derudover har hun sunget med mange af de største danske navne, herunder Saveus, Drew Sycamore, Sanne Salomonsen, Peter A.G., Andreas Odbjerg, Rasmus Seebach og Ida Corr m.fl. Sara har desuden medvirket i musicals som Hair, Den Skaldede Frisør og The Rolling Stones teaterkoncert.
Amanda Wium. Pianist, sanger, producer og kapelmester med et strålende portfolio. Aktuel som musiker hos Drew Sycamore, Pil og Burhan G. Derudover var Amanda Wium kapelmester ved den store hyldestkoncert “Stærke Stemmer” på Smukfest i 2024. Hun har også medvirket på indspilninger med Saveus, Alex Vargas, Mads Langer, Marie Key og Fallulah.
Claus Christensen. HOLDER ORLOV FRA KORET
Intet bringer mig større glæde end at få folk til at synge og være sammen. Når stemmer forenes i harmoni, oplever vi magien ved fællesskab og samhørighed. Musik skaber uforglemmelige øjeblikke, og i over 25 år har jeg udviklet metoder til at få det til at ske.
Min passion er at skabe deltagelsesmuligheder for alle – det handler ikke om at synge godt, men om at synge med. Jeg brænder for at give mennesker mulighed for at være en aktiv del af musikalske oplevelser, hvor alle føler sig inkluderet og respekteret.
Gennem mit arbejde med Gentofte Gospel Choir, Demenskoret, Syng med Puk og Claus og utallige musikalske projekter har jeg erfaret, hvordan sang kan bygge broer, vække minder og styrke fællesskaber.
Mikael Nordmark. HOLDER ORLOV FRA KORET
Klaver, keyboards og kapelmester. Mikael har i 15 sæsoner været en del af det meget anerkendte X-Factor band. Han har derudover spillet med artister som Rugsted & Kreuzfeldt, Anna David, Ida Corr, Rasmus Seebach, Medina, Lis Sørensen, Søs Fenger, Eran DD og mange flere. Mikael har også sammen med Claus lavet arrangementer til de sange koret har på repertoiret.