Repertoire
Gentofte Gospel Choir har et bredt repertoire. Vi synger gospelkompositioner skrevet af bl.a. Claus Christensen og Mikael Nordmark – korets chefdirigent og keyboard-ekvilibrist. Desuden synger vi både gamle og nye gospelsange fra USA.
Dirigenter og pianist
Gentofte Gospel Choir’s musikalske ledelse består af chefdirigent Claus Christensen og en til flere assisterende dirigenter bl.a. Nellie Ettison som alle også optræder som solister ved koncerter og gudstjenester. Som fast pianist glædes vi over Mikael Nordmark.
Medlemmer og øveaften
Gentofte Gospel Choir har ca. 125 erfarne gospelsangere, der mødes til øvelse hver tirsdag kl. 19.00 – 21.30 i Messiaskirken, Hartmannsvej 46, 2900 Hellerup.
Arrangementer
Gentofte Gospel Choir medvirker ved 4 årlige gospelgudstjenester, der normalt afholdes i forbindelse med de almindelige øveaftener. Desuden afholdes koncert i forbindelse med afslutning af hver halvårssemester – sommerkoncert og julekoncert. Endelig afholder Gentofte Gospel Choir en åben workshop hvert efterår, hvor alle gospelinteresserede kan prøve at synge gospel en hel weekend. Workshoppen afsluttes med en koncert. Læse mere om Gentofte Gospel Choir’s arrangementer under menupunkt ARRANGEMENTER.
Booking
Booking sker via denne hjemmeside under menupunkt BOOKING
Ungdomskor
Gentofte Gospel Choir og Messiaskirken har et ungdomskor, MY Gospel. Desuden har Messiaskirken et koncertkor med et klassisk kirkemusikalsk repertoire – dette kor ledes af Messiaskirkens organist og kantor, Kriztina Vas Nørbæk.