Du har nu chancen for at udleve dine vildeste gospeldrømme sammen med 125 andre sangere, når Gentofte Gospel Choir (GGC) afholder sin årlige store workshop, der slutter med et brag af en velgørenhedskoncert i det smukke Bellevue Teater.
Dette års workshop fokuserer på de musikgenrer, som er blevet inspireret af gospelmusikken – Pop, Opera, Rock og R&B, men selvfølgelig også den klassiske gospelmusik.
Workshoppen finder sted i dagene 28. til 30. oktober i Messiaskirken i Gentofte.
Workshoppen bliver også i år ledet af GGCs chefdirigent Claus Christensen i samarbejde med Nellie Ettison og pianisten Mikael Nordmark. Herudover kan vi som undervisere og gæstedirigenter præsentere – Laura Kjærgaard, Claes Wegener og Sofie Hermind. Se mere om dette unikke hold på www.gentoftegospel.dk.
Som deltager i workshoppen får du også mulighed for at indøve en række nye gospelsange og synge dem til koncerten sammen med Rytteriet, Magnus Vigilius (skjulte stjerner DR), Linda Andrews, Julie Lindell, Praise United, Gospel Family samt flere special guests, men aftenens fokus er workshopkoret.
Kor og solister bliver bakket op af et fantastisk 8 mands band med nogle af Danmarks mest professionelle musikere.
Deltagelse i workshoppen koster 500,- kr.
Tilmelding kan ske på ved at sende en mail til UffeWind@gmail.com. Husk at oplyse dit fulde navn samt om du er ALT, TENOR eller SOPRAN.
Workshop 2011 i Messiaskirken
Fredag d. 28. oktober kl. 18.00 – 22.00 Workshop
Lørdag d. 29. oktober kl. 10.00 – 17.00 Workshop
Søndag d. 30. oktober kl. 11.30 – 14.00 Workshop
Koncert på Bellevue Teatret
Søndag d. 30. oktober
kl. 14.30 Ankomst til Bellevue
kl. 15.00 – 17.00 Kor lydprøve
kl. 19.00 – 21.30 Koncert
Overskuddet fra gallakoncerten går ubeskåret til IBIS. Alle artister medvirker gratis.
Billetter til gallakoncerten koster 150,- kr. (halv pris for børn under 12 år) og sælges via www.BilletNET.dk.